Broderi på papir
På dette kursus broderer vi enkle grafiske motiver på kraftigt karton. Inspireret af efteråret, kan du vælge imellem at brodere det smukke egeblad eller fluesvampen med den karakteristiske røde hat. Er du mere til ord, kan du også brodere PYT med store bogstaver.
Broderi på papir er nemt at gå til, også selvom man ikke tidligere har beskæftiget sig med nål og tråd. Ved hjælp af en syl for-prikkes det ønskede motiv i kartonnet, hvorefter hullerne udfyldes med navnegarn. Garnets placering ovenpå kartonnet giver et yderst effektfuldt udtryk. Vi vil desuden se på hvordan garnets og kartonnets farve påvirker motivet.
På workshoppen har du mulighed for at købe alle nødvendige materialer; navnegarn 6 kr. pr. dukke, karton 6 kr. pr. stk., nåle 4 kr. pr. stk. Jeg medbringer et udvalg af forskellige farver karton og garn. Du er også meget velkommen til at medbringe dit eget broderigarn, navnegarn er dog mest velegnet, da garnet ikke er delbart. Medbring desuden en saks og malertape.
Kursusnummer
216865
Dato og tid
Lør 23.10.2021 12:15-15:00
Underviser
Maria Højrup
Undervisningssted
Skolen for kreativ fritid
Industrivej 13
8800 Viborg
Lokale
Lokale 5
Pris
200,- | Almen |
185,- | Pensionist i Viborg kommune |