SKOLENS NYHEDSBREV

Skolen udsender årligt nogle få nyhedsbreve om hvad der sker på skolen.

Ønsker du at følge med - bedes du venligst tilmelde dig via den blå knap i højre side.

 Nyhedsbrev ultimo juni 2018:

Sommerskolen er netop afsluttet - igen i år en herlig periode med masser af kreativitet og god stemning. Tak for i år - vi ses forhåbentlig igen når sommerskolen starter op næste år den 23. april 2019. Der er allerede nu mulighed for at melde sig på gentilmeldingslisten for næste år. Skriv en mail til info@skolenforkreativfritid.dk hvis du ønsker at komme på gentilmeldingslisten eller tilmeld dig direkte via skolens hjemmeside www.SkolenForKreativFritid.dk
 
I år har vi under en del af sommerskolen været så heldige at have haft en spændende og tankevækkende udstilling med værker af protestbrodøse Tonja Rosenblad.
 
Program 2018-19
Vi har i skrivende stund netop fået det nye program for 2018-2019 ind af døren. Derfor er det nu muligt at afhente programmet på skolen. Efter "lukketid" er der programmer i brochureholderen ved siden af hovedindgangen.
Fra ca. 1.8.2018 finder du programmet på bibliotekerne i Viborg kommune, samt Herning, Skive, Randers, Holstebro og Silkeborg. På skolens hjemmeside ligger der en pdf-version af programmet klar til download. Vinterens fag er allerede nu tilmeldings-klare på skolens hjemmeside.
 
Senior Folkemøde i Viborg
Torsdag den 21. juni kl. 14.00 - 21.00 afholdes Senior Folkemøde på Sønæs i Viborg. Skolen var igen med repræsenteret af Seniorskolen på VFOS's stand.
 
Uge 31 i Viborg
Sommerferien nærmer sig og har du endnu ikke fastlagt din ferie, så er der stadig mulighed for at tilmelde sig en hyggelig, kreativ ferie, når vi i uge 31 slår dørene op til en sommerferieuge i kreativitetens tegn. I år har vi følgende fag på programmet:
 
Bogbinding, papir og æsker * Broderi, maskinbroderi og montering
 Løbbinding * Trædrejning * Garn på mange måder
 
Vil du sikre dig plads på dit favorithold, er det nu du skal tilmelde dig. Enkelte hold er allerede næsten fuldt bookede. Læs mere om Uge 31 i Viborg på skolens hjemmeside eller få programmet tilsendt via mail eller post. Vi starter mandag den 30.7. og slutter fredag den 3.8.2017. Undervisningen er på ialt 36 lektioner og koster kr. 2.495,- pr. person. Dette er inkl. fælles morgenmad, formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe, et arrangement ud af huset onsdag eftermiddag og torsdag aften samler vi alle til fælles madlavning og socialt samvær.
 
På grund af sommerferie og planlægning er såvel tilmeldings-, betalings- og afmeldingsfrist den 15. juni, men……på de hold, hvor der stadig er ledige pladser, er der stadig mulighed for at gå ind på skolens hjemmeside og tilmelde dig.
 
Skolens nye hjemmeside – samme adresse – nyt layout: www.SkolenForKreativFritid.dk
Tag på opdagelse på skolens nye hjemmeside, når den går i luften, ca. 1. juli.
Du kan selvfølgelig stadig nemt finde alle skolens kursustilbud og tilmelde dig online. Vi har fået lidt flere fagfotos på siderne – det er stadig under udvikling, så vi kan få siderne til at se allermest indbydende ud.
Der er kommet en kalender på, så det er let at følge med i hvad der sker en bestemt dato. En opslagstavle, hvor spændende tiltag på skolen slås op. En fane med Udstillinger og Messer, så du let kan følge med i, hvor du kan møde os og mange andre spændende ting.
 
Konkurrence
Besøg skolens hjemmeside og find ud af, hvor mange forskellige foredrag, der – lige nu - er på programmet i efteråret 2018. Send dit svar til info@skolenforkreativfritid.dk med emnet konkurrence.
Der udloddes 5 x 2 fribilletter til Kreativ messe i Viborg den 7-9 september. Vinderne får direkte besked og offentliggøres på opslagstavlen på skolens hjemmeside den 1. august.
Vi har også en anden lille konkurrence, hvor alle vinder!
Find rabatkupon til Kreativ messe i Viborg – hvis du downloader/trykker den, kommer du 10 kr. billiger ind på messen ;0)
 
Besøg Skolen for kreativ fritidpå Facebook.  Går du ind og slår notifikationer til på vores facebook-side, så får du automatisk, løbende info om aktuelle kurser og tiltag.
 
Tilmelding til skolens hold samt oprettelse af medlemskab kan ske via skolens hjemmeside: www.SkolenForKreativFritid.dk eller mail: info@SkolenForKreativFritid.dk
 
God sommer og på gensyn
 
 
Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved blot at sende en mail til info@SkolenForKreativFritid.dk herom.
 
 
www.SkolenForKreativFritid.dk
 


Kursusoplysninger

Ledige pladserLedige pladser

Kursusnummer
NYHEDSBREV

Pris
Gratis

KONTAKT


Skolen for kreativ fritid
Industrivej 13
8800 Viborg

Skoleleder: Kirsten Hansen

Telefon: 86 62 62 31

Mail: info@skolenforkreativfritid.dk

CVR: 14906606

Telefontid: Alle hverdage 8:30 - 9:30

Besøg også:

Medlem af Fora