Uge 31 i Viborg - Ecoprint

På dette kursus dykker vi ned i den spændende ecoprint-teknik, hvor vi anvender planter, blomster og blade til at lave smukke aftryk på tekstil. I løbet af kurset vil du få fingrene i hele processen, fra indsamling af plantemateriale og bejdseprocessen til den kreative proces, hvor plantematerialet arrangeres og fikseres.

Efterfølgende dekorerer vi planteaftrykkene med broderi. Det kan være en lille detalje, et ekstra ’farvepift’, et ord eller måske et lille insekt, der har sit habitat på det ecoprintede tekstil – kun fantasien sætter grænser! Sy fx en lille pose eller pung, eller kast dig over allerede færdigmonterede emner.  Der kræves ingen forudsætninger for at deltage. Jeg glæder mig til at dele min passion for ecoprint og broderi med dig!

I løbet af kurset vil du:
 
- Opleve hvordan forskellige planter afgiver forskellige aftryk
-  Udforske resultatet af forskellige foldeteknikker
-  Forstå effekten af at benytte en ’barriere’
-  Lære at lave en farvet baggrund
-  Blive inspireret til hvordan det ecoprintede tekstil kan dekoreres med broderi
-  Producere dine helt egne og unikke tekstiler og produkter – aboslut one of a kind!
 - Og ikke mindst være tanket op på grundig vejledning, inspiration og opskrifter, så du kan fortsætte hjemme!

Medbring: plantemateriale, blade og blomster, tøj eller forklæde, som kan tåle at blive beskidt samt evt. tekstiler i cellulosefibre. Derudover broderigrej, nål og tråd. Der vil på kurset være mulighed for at købe et mindre udvalg af materialer. Forvent en materialeudgift på 80 kr. til bejdse, farvebade, prøvestykker, medløbere m.m.


Vil du gerne bruge sommeren på at dyrke din hobby eller prøve det fag du altid har drømt om? Evt. sammen med en ven eller din ægtefælle. Så har du muligheden her.


Skolen for kreativ fritid slår dørene op til en hyggelig "Uge 31 i Viborg", hvor du for alvor kan fordybe dig i et fag i samvær med dygtige instruktører og andre deltagere, der deler din interesse. Du vælger på forhånd ét af de otte valgfag du ser i programmet.


Ugen er på i alt 36 undervisningslektioner inkl. udstilling, evaluering og afslutning.
Hver dag starter med fælles morgenmad kl. 8:30, hvorefter undervisningen starter kl. 9:00. Hver dag er der formiddagskaffe, fælles frokost og eftermiddagskaffe. Mandag, tirsdag og torsdag slutter undervisningen kl. 16:20. Onsdag slutter undervisningen kl. 14:30, hvorefter der er et fælles arrangement. Torsdag aften tilbereder og nyder vi aftensmaden i fællesskabet. Fredag siger vi farvel til hinanden kl. 14:30 efter udstilling, afslutningskaffe og evaluering.


Pga. sommerferie og planlægning er afmeldingsfrist den 15. juni 2022


Prisen dækker undervisning, morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe m/kage, arrangementet om onsdagen samt aftensmad torsdag aften, hvor vi hjælpes ad med at lave måltidet.


Vil du gerne tilmelde dig eller har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til info@skolenforkreativfritid.dk


Detaljeret program for det valgte fag fremsendes kort før kursusstart. Her fremgår det også hvad man evt. selv skal medbringe, hvad skolen har af udstyr samt hvad der evt. kommer af materialeudgifter. Alle fag er tilrettelagt for både begyndere og øvede.


Der tages forbehold for ændringer



Man01.08.202209:00-16:20
Tir02.08.202209:00-16:20
Ons03.08.202209:00-14:30
Tor04.08.202209:00-16:20
Fre05.08.202209:00-14:30

Kursusnummer
225303

Første mødegang
Man 01.08.2022 09:00-16:20

Sidste mødegang
Fre 05.08.2022 09:00-14:30

Undervisere
Astrid Colding Sivertsen
Anne Rytter Asferg

Undervisningssted
Skolen for kreativ fritid
Industrivej 13
8800 Viborg

Lokale
Lokale 4

Pris

2595,- Almen
2390,- Pensionist i Viborg kommune

Del på Facebook



Skolen for kreativ fritid
Industrivej 13
8800 Viborg

Skoleleder: Katharina Voetmand

Telefon: 86 62 62 31

Mail: info@skolenforkreativfritid.dk

CVR: 14906606

Telefontid: Alle hverdage 8:30 - 9:30

Besøg også:

Medlem af Fora