I den japanske kultur er der en særlig sensibilitet overfor farver og deres mange forskellige nuancer. Det kommer bl.a. til udtryk i farvernes navne, hvor "grøn" fx også kan hedde "æblegrøn", "citrongrøn" "kinesisk grøn" og "havgrøn". Traditionelle japanske farver er ofte afdæmpede, bløde og elegante.
På denne broderiworkshop vil vi tage udgangspunkt i japanske farvesammensætninger, som vi finder på japanske kulturobjekter (til låns på kurset), fx gammelt kimonostof, dekoreret papir og brochurer.
Hvis man kan lide at arbejde med farver, er bargello-broderi en oplagt teknik. Bargello – også kaldet florentinsk broderi – er karakteriseret ved gentagende, bølgende eller flammeagtige mønstre i mange farver og nuancer. Man syr med lodrette, parallelle sting på tællefast lærredsstof. Vi vil sy efter et enkelt zigzag-mønster, da fokus særligt vil være på farvesammensætningen.
På kurset vil vi sy med amagergarn på hørlærred. Hvis du har 11-trådet hørlærred og/eller amagergarn liggende derhjemme, så medbring det gerne. Ellers kan materialer tilkøbes på kurset, hvor der vil være garn i masser af farver.
Workshoppen er for alle interesserede – både nybegyndere og øvede.
Kursusnummer
246733
Dato og tid
Søn 24.11.2024 09:30-15:00
Underviser
Signe Cygan Barslund
Undervisningssted
Skolen for kreativ fritid
Industrivej 13
8800 Viborg
Lokale
Lokale 2
Pris
430,- | Almen |
390,- | Pensionist i Viborg kommune |